Restaurering af Vertex delehoved
Jeg har netop købt et brugt delehoved af denne type - lidt overfladerust, som er nemt at fjerne og ellers bare meget snavset.
Her ses nogle af de mange dele, og desværre opdager jeg, at en vigtig del er brækket - nederst til højre i billedet !
Den bruges til at holde delehovedet fast på et bestemt indstillet gradtal.
Billed 3
Fastlåsningen sker ved at spænde håndtaget tættest ved centrum på dette billede.
Jeg kunne mærke, at der var noget galt ved denne funktion, og nu jeg har skilt det ad, kan jeg se hvorfor det virkede lidt underligt.
Inderst inde i dette hus ...
på denne plads sidder komponenten på næste billede monteret, og som du kan se, er der brækket en lille stump af.
Håndtaget fra det tidligere billede 3 skulle spændes meget hård, for at fastholde hovedet i den ønskede stilling - netop fordi KUN den afbrækkede stump klemte ind på akslen, når håndtaget blev spændt.
Oprindeligt kan de to cirkelhalvdele - ca. fra hullet i venstre side til hullet i højre side - vha. håndtaget spændes sammen, herved klemmes på akslen og delehovedet fastholdes.
Oprindeligt kan de to cirkelhalvdele - ca. fra hullet i venstre side til hullet i højre side - vha. håndtaget spændes sammen, herved klemmes på akslen og delehovedet fastholdes.
Det er for vanskeligt for mig at lave nogen reparationer på denne komponent, så jeg må lave en ny, og har fundet en passende stump stål til formålet.
Jeg mener også det er bedre at lave det i stål end i støbejern. Det skal jo netop fjedre og give sig i forbindelse med låsning af delehovedet, og det tror jeg stålet kan bedre end støbejernet, men der er selvfølgelig også "leje-effekten" at tage hensyn til - så der må en bronzebøsning med en opskæring i også !
Jeg mener også det er bedre at lave det i stål end i støbejern. Det skal jo netop fjedre og give sig i forbindelse med låsning af delehovedet, og det tror jeg stålet kan bedre end støbejernet, men der er selvfølgelig også "leje-effekten" at tage hensyn til - så der må en bronzebøsning med en opskæring i også !
En tur i drejebænken og fræseren så er det vist ordnet, selv om det skal være en del dimensioner, som skal overholdes strengt.
Det med at få skåret klemstykkerne fri af monteringsskiven, må kunne klares med en savklinge i fræseren ...
men der skal nu tænkes lidt over rækkefølgen i bearbejdningen !
men der skal nu tænkes lidt over rækkefølgen i bearbejdningen !
Jeg vil nu lave en ny komponent svarende til tegningen her, MEN måske støder jeg ind i et problem med at messingbøsningen vil klemme også selv, når jeg løsner skruen.
Messingbøsningen presses ind i hullet, men slidses op med en savklinge i to retningen - som måske kan fornemmes på tegningen.
Her er messingbøsningen alene - her kan måske bedre ses, hvordan opsavningen bliver. Bøsningen forbliver hel ved punkt A, men slidses op ved punkt B.
Det jeg er bange for, er to ting:
1) Selv om bøsningen er presset ind i flangen, vil det måske ikke forhindre, at bøsningen med tiden "drejer" sig rundt.
2) Presningen sammen med opsavningen ved punkt B vil måske gøre, at bøsningen ALTID vil klemme om akslen - fordi de to halvdele "popper" ud.
Det jeg er bange for, er to ting:
1) Selv om bøsningen er presset ind i flangen, vil det måske ikke forhindre, at bøsningen med tiden "drejer" sig rundt.
2) Presningen sammen med opsavningen ved punkt B vil måske gøre, at bøsningen ALTID vil klemme om akslen - fordi de to halvdele "popper" ud.
Nu prøver jeg at lave komponenten uden messingbøsningen i første omgang.
Viser det sig at være et problem, må bøsningen indsættes og saves efterfølgende.
Nu er hovedparten af arbejdet i hvert fald lavet.
Viser det sig at være et problem, må bøsningen indsættes og saves efterfølgende.
Nu er hovedparten af arbejdet i hvert fald lavet.
Det er en tåbelig måde stumpen er lavet på, idet det ikke er til at komme til at spænde den fast.
Den gennemgående aksel skal jo i hvert fald kunne dreje rimelig frit, men som hullerne er lavet i den oprindelig del, er de lavet rigeligt store, så der er mere plads end til et frihul.
Den gennemgående aksel skal jo i hvert fald kunne dreje rimelig frit, men som hullerne er lavet i den oprindelig del, er de lavet rigeligt store, så der er mere plads end til et frihul.
Her skal stumpen sidde, men bruges disse gevindhuller med almindelig frihul i komponenten, vil akslen ikke kunne komme igennem - derfor er "frihullerne" i komponenten lavet rigelig store.
Egentlig skal disse tre skruer bare Locktites fast så akslen kan gå igennem uhindret - skruernes funktion bliver så bare at holdes klampen på plads, hvis selve skruen til at låse akslen skrues helt ud !
Egentlig skal disse tre skruer bare Locktites fast så akslen kan gå igennem uhindret - skruernes funktion bliver så bare at holdes klampen på plads, hvis selve skruen til at låse akslen skrues helt ud !
Her skal komponenten sidde.
Med en del målinger, har jeg fundet frem til centrum for bolten til at låse klampen til akslen.
Nu skal jeg have 1) boret gevindhul, 2) boret frihul noget af vejen igennem, skåret gevind i den 'fjerneste' del og undersænket i den forreste del af klampen - det var lidt svært at få sat den kørneprik nøjagtigt !
Gevind og frihul er boret, så jeg ville lige prøve at se, hvordan stumpen passede på stedet - helt perfekt !
Håndtaget til at låse spindlen med sidder helt perfekt uden på huset !
Som en anden har påtalt, så er det et lidt stort håndtag til den funktion - så måske bliver det på sigt bare erstattet af bolt.
- og nu skal der saves !
Frigørelsen af selve klampen fra flangen skete ved savning med en fintandet savklinge og med ca. 250 RPM - det gik stille og roligt.
Jeg måtte dog save af to gange, da klingen havde for lille radius til at nå helt i bund, så jeg kunne få den klampe, som jeg havde bestemt mig for.
Nu er det bare at få renset tandbørsten igen for alle de stålsplinter - de kiler sig ellers fast mellem tænderne ... altså ikke på savklingen, men i munden !
Jeg måtte dog save af to gange, da klingen havde for lille radius til at nå helt i bund, så jeg kunne få den klampe, som jeg havde bestemt mig for.
Nu er det bare at få renset tandbørsten igen for alle de stålsplinter - de kiler sig ellers fast mellem tænderne ... altså ikke på savklingen, men i munden !
Slidsen i selve klampen skulle saves med forsigtighed, idet klingen her havde en for stor radius - dels ville den save ned i flangen til fastgørelsen, dels ville den save ned i den faste kæbe på min lille hjemmelavede skruestik - så den sidste millimeter måtte jeg save i hånden !
Men nu er delehovedet samlet igen - det fungerer perfekt !
Endnu et projekt er afsluttet den 25/8-2013 !
