HavemøblerDet startede med, at hun blot skulle have en bænk til halvcirklen - et sted med udsigt til havens lille bæk, hvor man kan høre og se den lille bæk fra fremspringet til den løber ud i havedammen.
Specialdesignet til hendes 'dertil indrettede' i rustfrit stål og ubehandlet mahogni - rigtig flot med dets sølvskinnende patina. |
Da den var færdig, ja, så var der jo lige tre pladser mere i haven - der ska' vi da også ha' noget at sidde på ! Ja, og glashuset ikke at forglemme ! Den endelige ordre lød så på 1 bænk, 10 stole, fem af hver to forskellige røvstørrelser, 2 kvadratiske borde og et længere bord til Glashuset ! - at levere hurtigst muligt ! |
Hvilken modelEn kube var tanken - måske med kun tre ben ... nej, det ødelægger kuben. En skitse på ryggen af en bagerpose og igang med arbejdet - og det gik over stok og sten !
Møblerne blev færdige efter nogle måneder. De ser vældig flotte ud med det brune mahogni til det blanke stål. De var også tilpasse at sidde i for de to røve, som |
de var designet efter - hendes og min - og så kan det jo ikke være bedre ! De er dog blevet liiige tunge nok, så nu er opgaven at få et hjul indbygget i hver af de to bageste ben, så de kan køre, når de løftes forrest i armlænet, hvor man alli-gevel har hånden. |
TegneprogramEfter projektets færdiggørelse fik jeg fat i tegnepro-grammet SketchUp fra Google, og det var den gave, jeg havde ventet på i alle årene !
|
Nu kunne mine projekterne tegnes i mindste detalje og fintænkes igennem inden arbejdet startede - genialt ! Jeg fik ikke tegnet møblerne først - både godt og skidt ! |
Havestol med 3 ben
Først tegnede jeg stolen med de 3 ben, for at se, hvad jeg var gået glib af.
Den er jeg nu alligevel glad for, at jeg ikke fik lavet - kube-tanken er netop ødelagt af det manglende 4. ben
Den er jeg nu alligevel glad for, at jeg ikke fik lavet - kube-tanken er netop ødelagt af det manglende 4. ben
Havestol med 4 ben
Så ser den 4-benede alligevel bedre ud, og det blev da også den model, som faktisk blev lavet.
Den er lavet i 2 modeller, hvor forskellen er længden af sædet.
Bænken, som jo startede det hele, har samme mål, men er blot bredere, og med en ekstra vange forrest under sædet.
Den er lavet i 2 modeller, hvor forskellen er længden af sædet.
Bænken, som jo startede det hele, har samme mål, men er blot bredere, og med en ekstra vange forrest under sædet.
Havestol med hjul
Dette vil gøre stolene meget mere mobile ved blot at løfte i armlænet ved det foreste ben, hvor man alligevel har hånden, når man rejser sig for at flytte stolen.
Så er det bare at få fat i noget materiale, som kan bruges til hjulene !
Så er det bare at få fat i noget materiale, som kan bruges til hjulene !
Stort bord til Glashuset
Dette bord passer i stil og modul med to kvadratiske borde til de to andre pladser i haven.
Så kom havemøblerne frem
Her den lille stol i sit sølvgrå look - møblerne er lige blevet vasket i brun sæbe, så de bliver mere blanke og skinnende, når de er helt tørre.
Det er et helt bevidst valg, at de ikke skulle have olie eller anden form for træbeskyttelse - de får en gang brun sæbe, når vi tager dem ud fra havehuset om foråret - og det er det !
Den første stav i sædet har en lille vandnæse til afledning af regnvand - jow, jow !
Havebord 105 X 105 cm er en fin størrelse - de to stole er med et længere sæde ...
- her kommer folk med både store og små røve - derfor to størrelser i sædet !
Bænken startede egentlig det hele - da først den var lavet og godkendt af modellen - ja, så tog ordreafgivningen fart som skrevet i toppen af siden og det blev i alt til 1 bænk, 10 stole, 2 kvadratiske borde og et langbord, samt 5 skamler - model-len er lidt lavbenet, men foretrækker alligevel stolen til de små røve. De lave ben gør dog, at der skal være én skammel ved hver 'siddeplads' i haven - og det er der så.
Langbordet står i havehuset og kan derfor bevare sin brune farve længere, men hver gang brun sæbe bleger alligevel træet lidt.
Ja, her er også en skammel !
Bordet passer i højde og bredde til de 2 kvadratiske - så der kan dækkes op til mange venner ... når han ellers har tid at komme !
Ka' det holde i længden ?
Nu må vi se, hvor længe træet kan holde, og de er første gang brugt i sommeren 2007, og der er mange år tilbage i dem endnu, tror jeg.
Træet er mahogni købt på auktion. De oprindelige 'bjælker' er 6 X 12 X 160 cm og nogle af dem er krumme begge veje, andre er trævlede, når man saver i dem - enkelte har været angrebet af insekter - så træet har nok været kasseret på en møbelfa-brik, og sendt på en auktion så en eller anden torsk finder på at byde på det ... ja, og det blev altså mig !
Nu skal jeg bare have fundet på noget med et eller to hjul på hver af bagbene, så de er lidt nemmere af trække ind under sig, når man sætter sig.
Det er åbenbart en autorefleks hos de fleste - man ska' liiiige have fat i armlænet, så trække lidt, og ned igen ... aaah !
(Det skal dog lige nævnes, at de dog ikke er så tunge og uhåndterlige som flere af TripTrap's modeller !)

Hjul på stolene
Som du kan se ovenfor, har det fra start været meningen, at der skulle hjul på de bageste ben af stolene - det blev bare ikke lige gjort fra starten.
Nu vil hun have det - så nu skal det laves, og det bliver det så:
Nu vil hun have det - så nu skal det laves, og det bliver det så:
Det er meget svært at få akslen til at sidde vinkelret på bagbenet ved frihåndsboring - redningen er at tilpasse hullet med en rival, men det er tydeligvis IKKE den rigtige metode at bore de huller på fri hånd - der må findes en anden !
Jeg kan markere hullerne præcist nok med en kørnerprik, men at bore i frihånd, får åbenbart boret - specielt det første pilotbor på 2mm - til at glide til en af siderne ! Jeg må have søjleboremaskinen udenfor, og lave et eller andet stativ til at holde stolen medens jeg borer hullerne. |
|
|
Der gik en del video tabt her, men jeg fik dog filmet det meste - noget af det er lidt sløret, men med lyden kan man godt se, hvad det er - beklager !
En god sideeffekt ved disse hjul er, at jeg faktisk meget nemt kan flytte rundt på stolene. Man tager bare en gåtur med dem, som var det børnene ... bare tag dem ved hånden og gå - en smart bonus ! Projektet afsluttet den 20-05-2019 ! |