Pc'en er et arbejdsredskab !
Du skal betragte pc'en som et ganske almindeligt skrivebord med bordplade og skuffer ned i siderne.
Bordpladen svarer til skærmen, og man kalder ligefrem, det du ser på skærmen for skrivebordet - oversat fra det engelske 'desktop'. På bordpladen ved det rigtige skrivebord ligger måske nogle værktøjer - en regnemaskine, nogle blyanter, en saks m.v., som du kan anvende i dit arbejde. På tilsvarende måde ligger på skærmens skrivebord nogle ikoner, som du kan anvende til dit arbejde ved pc'en. Skufferne i skrivebordet bruges til at gemme breve og andet i, som du ikke arbejder på i øjeblikket, og de svarer til de lagringsmedier (harddiske, USB-nøgler m.v.) som du kan gemme ting på på pc'en. Nogle skuffer 'er lige ved hånden' , andre er lidt længere væk i f.eks. arkivet - på samme måde kan pc'en have indbyggede lagringsmedier eller netværksmedier lidt længere væk, men de kan alle ses på skærmen med lidt snilde - modsat skufferne på arkivet, hvor du er nødt til at bevæge dig for at bruge dem. De papirer, som du arbejder med ved dit skrivebord, og måske gemmer i skufferne, svarer til filer (eller 'dokumenter') på pc'en, hvor du gemmer filerne på f.eks. harddisken. Ved det rigtige skrivebord, kan du gemme papirerne i skufferne - måske endda i en hængemappe i skuffen - på samme måde kan du også på pc'en gemme filerne væk - måske i en mappe - fordi |
du f.eks. ikke skal arbejde med dem længere. Pc'ens mapper er bare mere avancerede end dem du kender fra en skrivebordsskuffe - de kan nemlig også indeholde mapper, som i sig selv indeholder mapper osv.
En ting skal du dog her bemærke - ved det rigtige skrivebord flytter du rundt på papirerne - på pc'en kopierer du filerne (som overvejende hovedregel). Mange har også svært ved at forstå, at arbejdet med en pc er en dialog mellem dig og pc'en - pc'en siger ofte noget til dig, som du skal reagere på, og du siger noget til pc'en, som den skal reagere på. Det er helt og alene op til dig, at følge med i samtalen - reagerer du ikke, når pc'en beder dig om noget - så sker der heller ikke noget - samtalen er ligesom gået i stå ! Du skal også gøre dig klart, hvordan du ser om pc'en har reageret på det, du har bedt den om, og det kan være mange forskellige steder på skærmen, du skal se efter dette - så læs teksterne på skærmen ! Det du netop har læst er 'vand og gødning til din hjerne'. Nu skal du til at få viden/lærdom til at gro i din hjerne, så derfor - beskriv med dine egne almindelige ord: Hvad forkellen er mellem at flytte og at kopiere noget ? Hvad er en hængemappe i en skrivebordsskuffe ? Hvad bruges en mappe til på en pc ? Hvad er en fil, som også ofte kaldes et 'dokument' ? |