Keld's website ...
  • Forside
  • Sådan !
    • PC = et arbejdsredskab
    • Vinduer i Windows
    • Betjeningsmåder >
      • Musen >
        • Menuerne
        • Værktøjslinier
      • Genvejstaster
    • Arbejdsteknik >
      • Basal arbejdsgang
      • Afmærkning
      • Forstå Flyt og Kopier >
        • Teknik
      • Programskifte
      • Oprettelse af mapper
      • Dokumenter (filer) >
        • Gemme dokument >
          • Nyere udgaver
        • Åbne dokument
        • Udskrive dokument
        • Vedligehold af dokumenter
        • Sikkerhedskopiering
      • Slette filer
    • Programmer >
      • Windows >
        • Medfølgende programmer >
          • WordPad
          • Regnemaskine
          • Paint
          • Sticky Notes
      • E-Mail >
        • Metode 1
        • Metode 2
      • Internet
      • Tekstskrivning >
        • Skrivning af indkaldelse >
          • Med WordPAD
          • Med Word 2003
      • Præsentation
      • Hjemmeside
      • Regneark >
        • Formler ved udpegning
        • Cellereferencer
        • Låse celler
        • Betingede beregninger
      • Database
      • Gratis programmer
    • Spørgsmål til 'Sådan !'
  • Netop nu ...
    • Havens rum >
      • Forhaven
      • Køkkenterrassen
      • Køkkenhaven
      • Stueterrassen
      • Bålpladsen >
        • Søen
    • Husets vedligehold >
      • Messing på carport
      • Soluret
      • Rullebord
      • Bryggers- og terrassedør
      • Maling af tagrender >
        • Tagrender
      • Messing på ...
      • Gangbro på taget
      • Havemøbler
  • Hobby
    • Værkstedet >
      • Mine maskiner
      • Afsluttede projekter
      • Igangværende projekter >
        • Ideer til projekter >
          • Oliekande
          • Baby Skruestik
          • Colin's Dial Holder
          • Machinists vise
          • Thread dial indicator
          • Fleksibelt stop
          • DialStop til tværslæden
          • FlexStand (small)
          • Lamination BLock
          • Bukvalse
          • SteadyRest
          • Revolver
          • Lære til opmærkning
          • Dykpumpe
        • Småprojekter >
          • Vandseparator
          • Brødforme
          • Spændtang til hurtigsliber
          • Garnværktøj
        • Kørende værktøjstavle
        • Skifte motor på drejebænk
        • CenterFinder
        • Lydkontrol
        • Generelt spændetang system
        • Jaw grinder
        • Pinoldok til Vertex
        • Brille til drejebænken
        • Hurtigskifter til drejebænken
        • Værktøjsholdere til hurtigskifteren
        • Hydraulisk presse
        • Rundbord 140mm
        • Kantbukker
      • Stoppede projekter >
        • Manuelt stikkeapparat
        • AirDryer rebuild
        • Punktsvejser
        • Dåseknuser
      • Mit værktøj
    • Støbning >
      • Modelfremstilling
      • Form og støbning
      • Mine støbeprojekter >
        • Planlagte
        • Afsluttede >
          • Smelteovn
          • Temperaturmåler
          • Form- og sandbord
          • Forme til barre
      • Fra start til slut
    • Smedning
    • Elektronik >
      • Ny Phase88 frontpanel
      • Headphone amps
      • Tachometer til drejebænk
    • Mârklin modelbane >
      • Materiel >
        • Selfmade elektronik >
          • DCC fordeler
          • Artikeldekoder
          • Bremsemodul
        • Billeder fra opbygningen
      • Styreprogram >
        • Design af banelayout
        • Signaler og skiftespor
        • Lokomotiver
      • Banelayout
    • Træprojekter m.m.
    • Tegneprogrammer >
      • SketchUp >
        • Indsendte tegninger
        • Mine komponenter
        • Moduler generelt
        • Udvidelsesmoduler
    • Tips & tricks
    • Diverse
  • Eventyr
    • Prora på Rügen
    • Peenemünde
    • Rejsen til Grønland >
      • Kastrup til Kangarlussuag
      • Kangarlussuag til Ilulissat
      • Ilulissat til Qusigiannguit
      • Slædeturen
      • Sejltur til Ilulissat
    • Tur med "Martha"
    • Tur med M/S Baagø
    • Lærken i Hong Kong
    • ? ? ?
  • Lokalt vejr
  • Sjov
  • Stickers Wall
  • Om mig selv
  • *|*

Fra Ilulissat til Qasigiannguit 

Picture
Helikopteren skulle bringe os videre tilbage sydpå til Qasigiannguit - en by med ca. 1.200 mennesker og mange flere hunde !

Picture



Her er helikopterturen, hvor vi lige syd for fjorden efter den lille bugt, flyver hen over Ilimanaq, hvor vi senere skal afslutte slædeturen og sejle tilbage gennem isen til Ilulissat.





                                                          Her ligger Ilimanaq - en by med ca. 90 mennesker,
                                                          og her vil vores slædetur slutte                                         ->


















                                                   og her Qasigiannguit, hvor slædeturen skulle starte fra ->

Picture
Her dukker Qasigiannguit op i det fjerne, og helikopteren lander på en cementbelagt plads lidt NNØ for byen. 

Her blev vores bagage kørt i bil til hotellet, som lå i den sydlige del af byen. 




Vi gik så turen fra helikopterpladsen, gennem den gamle bydel til hotellet.

Picture





Her træsker vi forbi nogle af de ældste træhuse, som findes i Grønland - ca. 1780, og de bruges stadig, og er indrettet som museum. 

Picture


Efter nogle kilometer, kom vi frem til hotellet, som lå alene på en højdedrag i den sydlige del af byen.  


I baggrunden ses byens olielager, og det ligger faktisk sammen med havnen på en lille ø forbundet med fastlan-det med en kunstig landtange lige over hovedet på personen i midten.

Picture



Her står vi så på den smalle landtange med vejen længe-re mod syd til en øen med havnen og oliedepoterne og ser op mod hotellet.

Neden for hotellet var der 3-4 meter høje isskrueninger fra tidevandet i Diskobugten.

Picture



Her er et typisk hus fra byen - der er ofte mange ens huse, og det skyldes sikkert en eller anden boligordning, hvor man i én periode har kunnet få én bestemt type huse med statsstøtte, og senere er typen så skiftet til en anden.

Det giver også et ganske godt indtryk af vejret, vi havde på hele turen - høj blå himmel og fuldstændig vindstille og helt klart solskin - sammen med 28-30 graders frost - det var bare ubeskriveligt og fantastisk flot !

Picture



Der er nogle begyndende miljøproblematikker, som man er nødt til at tage stilling til i det grønlandske samfund. 

Kan man - som her - blive ved med at lade afløbsvandet fra vasken løbe ud på jorden/klippen. Afløbsvandet er her frosset til en mindre isbræ, og lugter ikke, men hvad med stanken om sommeren !

Som du kan se lidt længere nede på siden, er der et endnu større problem med toiletaffaldet - det hældes ubearbejdet direkte i havet !

Picture
Når man taler om byer, siger man ofte hvor mange indbygge-re de har, men på Grønland siger man lige så tit, hvor mange hunde, der er i byen - og som regel er der flere hunde end mennesker. 

Kommunen tildeler hver enkelt hundeejer en hundeplads uden for byen. Her skal hundene være, når de er over 6 mdr. gamle - ellers må de gerne løbe frit rundt i byen. 

På hundepladsen er hver af  hundene som regel bundet til en lang hovedlænke med deres egen kortere lænke 5-10m lang. 


De kan ikke nå hinanden, og har måske, måske ikke et lille hus. Der er hundelort overalt - jeg gentager - overalt på hundepladserne, og her om vinteren er de ret hurtigt stivfrosne, så det er ikke det store problem. Jeg ved ikke hvad de gør om sommeren - der må da være en forfærdelig stank og en vaden rundt i hundelort alle steder !

Hundene er normalt ikke så bidske, som deres rygte siger om dem - man kan sagtens kæle med og klappe de fleste af dem. Førerhunden i et spand kan godt være lidt 'speciel', så den skal man som regel liiige være lidt forsigtig med. Som altid gælder det om ikke at vise frygt - ikke engang tænke på det - det kan de nemlig hurtigt fornemme. Går man til dem med beslutsomhed og viljestyrke, så lægger de sig som regel hurtigt om på ryggen og overgiver sig med det samme.

Jeg fandt et par frigående lømler på en lille gåtur rundt i byen - de ved tydeligvis ikke, hvilket liv de har foran sig - hundepladsen og hundenes liv der, ville helt sikkert være genstand for en ophedet debat, hvis sådanne pladser fandtes i Danmark - hunde er arbejdsdyr på Grønland - se videoen ved at klikke her. 

Picture
En anden sjov ting i byerne var 'brædtet' - et nødtørftigt opsat skur med et lige så nødtørftigt opsat bord.

Her kunne fangerne lægge deres fangster til salg til priser, som var officielt fastlagt af hjemmestyret - i de dage vi var der, var prisen på hellefisk kr. 30 pr. kilo !


Det er slet ikke sammenlignelig med den pris vi må give på havnen i Århus for samme, men helt sikkert ikke ligeså friske fisk - hvem har tjent de flere hundrede procent - det er med garanti ikke fangeren på Grønland ! 


Nåh ja, der er jo brugt en masse olie til transporten .... meeeeen så meget ?

Mystisk dumper og gule plastiksække

Picture
Da vi gik rundt i byen, så vi ved flere lejligheder på afstand en stor entreprenørdumper ganske langsomt køre rundt på vejene mellem husene. Vi fandt ved en tilfældighed senere ud af, hvad den blev brugt til - den samler toiletaffaldet fra husene sammen i gule plastiksække og kører dette på 'cho-koladefabrikken' !

Her ser du 'chokoladefabrikken' i Qasigiannguit på et lidt uklart billede fra Google Earth - den er god nok - jeg har selv været der på virksomhedsbesøg !

Faktisk lå den ganske tæt på vores hotel, og på en gåtur, havde vi for en stund slået os uvidende ned på en klippe-blok lidt længere oppe ad vejen. 

Vi undrede os over en så god og solid vej bare løb ned til havet - 'det må da være til både og lignende', blev vi enige om. Ved selvsyn så jeg senere ud over slidsken, ned af skrænten, hvad vejen reelt blev brugt til !

 - det må stinke ubeskriveligt om sommeren !

Picture


Ellers havde vi da en skøn udsigt fra vores værelse, som lå med et gavlvindue i hotellet. Vi havde en formidabel udsigt over Diskobugten og de ca. 100 km over til Diskoøen.

Et flot syn ved solnedgang, hvor solen sneg sig langs hori-sonten og farvede himlen i meget længere tid end vi er vandt til i Danmark.

Vi kunne også følge folk langt ude på havisen, som blot sad på slæden ved et hul i isen og fiskede.

Det er Diskoøen til højre i billedet - klik på billedet, så kan du se den - en ø på størrelse med Sjælland, som ligger ca. 100 km uden i bugten fra vores hotel.


Til toppen

Powered by Create your own unique website with customizable templates.