Bryggersdør repareret
Den ser sgu' da ellers flot ud, synes jeg !
Men ser man efter i nederste venstre hjørne er den begyndt at rådne !
Det gjorde den allerede efter 5 år, og nu er det 20 år siden jeg skiftede bundlisten. Den var af træ med en "skumgummi-lignende" gummiliste, som rigtig kunne holde på vandet - ja, og derfor begyndte den at rådne efter kun 5 år !
Jeg har sat alu-bundlister på alle steder, og det har da stoppet indtrængen af vand, men nu skal det laves !
Men ser man efter i nederste venstre hjørne er den begyndt at rådne !
Det gjorde den allerede efter 5 år, og nu er det 20 år siden jeg skiftede bundlisten. Den var af træ med en "skumgummi-lignende" gummiliste, som rigtig kunne holde på vandet - ja, og derfor begyndte den at rådne efter kun 5 år !
Jeg har sat alu-bundlister på alle steder, og det har da stoppet indtrængen af vand, men nu skal det laves !
Her ses det rådne sted - og det er det eneste ... og det er kun 0,5 - 1,0 cm ind i træet, så det kan godt repareres og holde de næste 20 år !
Først skæres med rundsav i smid, så evt. indtrængende vand tvinges ud igen.
Dernæst en masse savspor i den samme dybde, så er det rådne træ nemt at fjerne med et stemmejern.
Det nye stykke skal egentlig være af samme materiale, men jeg har simpelthen ikke så dårligt et stykke træ - det oprindelige er fra midt i 80'erne, hvor byggeriet gik rigtigt stærkt her i Danmark - for stærkt ! Det bliver derfor en vandfast krydsfinerplade limet og skruet på den 'raske' halvdel af materialet.
Det nye stykke tilpasses så godt som overhovedet muligt, så der ingen betydende sprækker og revner er tilbage.
Skruer bores i og undersænkes for hver 5 cm rundt i kanten og hen over midten, hvor der oprindeligt var - og stadig er - en samling i den tilbageblevne del af fodstykket.
Limsiden af den vandfaste krydsfinerplade er slebet ned til ren træ, så limen kan få ordentlig fat - ellers skaller den bare af den vandfaste overflade på pladen !
Vandfast lim påføres i rigelige mængder, så alt er dækket.
Her er en detalje fra den ene side, hvor vangen var rådnet lidt længere op.
Der ER smid på snittet til venstre selv om det ikke er til at se - smidene er faktisk ens - der må være en vældig fortegning i billedet !
Her fra den anden side, hvor kun bundstykket er skiftet.
Efter linen er hærdet, gennemvædes fuger, samlinger og endetræ med klar træbeskyttelse - og i flere omgange, så alt er rigeligt mættet.
I denne stilling kan 'rummet' under glasset (hvor bundlisten normalt sidder) fyldes med træbeskyttelse, som så står og trænger ind i alle revner og sprækker. Efterhånden som det mættes, forventer jeg, at det bliver fuldstændig vandtæt.
Når skruehullerne bliver spartlet ud og det hele bliver malet, vil man slet ikke bemærke reparationen.
Den vandfaste krydsfinerplade er ca. 1mm tykkere end det gamle, som er fjernet - derfor disse affasninger ved samlingerne.
Jeg valgte at gøre det sådan af hensyn til falsen.
Et par omgange mere med træbeskyttelse, så udspartling af skruehuller og maling - FINITO !
Der kommer lige et billede, hvor det er malet også ... men der er vist nok noget med, at der en dør mere, som modellen har kig på også - så de to døre spartles og males selvfølgelig på én gang !
Så er døren på plads igen.
Nu skal den lige tørre lidt - den slugte faktisk 0,2 liter træbeskyttelse, hældt ind i konstruktionen via 'rummet' under glasset - der hvor glas-bund-listen skal sidde. Det må være den gamle halvdel af bundstykket, der sluger det - det er jo også råt træ, som ikke har fået nogen behandling i 20-25 år !
Så nu skulle bundstykket faktisk være en stor klump af træ 'sovset' ind i træbeskyttelse - der må da kunne holde !
Læg lige mærke til, at dørtrinnet er blevet gjort rent og har fået en gang linolie - fortyndet 50% med terpentin, så det rigtig kan trække ind i træet.
Nu er der meldt regn, så må have monteret bundlisten igen i morgen, når det formodentlig er helt tør.
Så må vi se, hvornår den sidste dør kan blive ordnet, så de begge kan blive spartlet og malet færdig.
Så blev den spartlet, malet og monteret - og der er ingen, som vil bemærke den reparation - tværtimod vil de komme rejsende for at se det fine dørtrin !
Projekt afsluttet 14/08-2012 !
Terrassedør
Ja, så blev den færdig også - der var dog mere angrebet en først antaget, så der måtte indsættes yderligere en klods frisk træ.
Klodsen er svær at se, men er her lige under glasset, hvor bundglaslisten skal sidde.
Og ligesom bryggersdøren kunne denne reparation også 'drikke' en del træbeskyttelse ... og det fik den så lov til !
Og ligesom bryggersdøren kunne denne reparation også 'drikke' en del træbeskyttelse ... og det fik den så lov til !
Så blev terrassedøren også spartlet, malet og monteret !
- det er sgu' da flot arbejde !
Projekt afsluttet 15/08-2012