Pinoldok til Vertex delehoved
Her tror jeg den rigtige løsning er fundet !
Den sorte ring har indvendig gevind og går et stykke ind i blokken, hvor den holdes på plads af to tynde stænger .
Røret inden i den sorte ring, er et rør med indvendig Morse Konus og udvendig gevind på ca. 20mm , svarende til den sorte ring.
På denne måde er alle oprindelige funktioner bevaret:
1) Den kan justeres op/ned med de to fingermøtrikker
2) Pinolen kan vippes
3) Pinolen kan skydes frem/tilbage med ved at dreje den sorte ring

Her er den sorte ring fra billedet herover taget ud, så du kan se den rille, som de to tynde stænger kører i og dermed fastholder ringen inde i blokken.
... tænke, tænke ...
Når pinolen spændes til, vil den "kun" holdes af de to stængers "overlæg" med rillen ... måske skulle stængerne erstattes af to "halvmåne"-formede plader, som skydes ind i rillen fra hver side ...
Efter at have målt pinolhøjden på Vertex Delehovedet i vandret stilling, bliver jeg nødt til at ændre dimensionerne noget.
Ligeledes synes jeg ikke at der behøver at være mulighed for at vippe pinolen, hvilket forankler konstruktionen meget.
Højdejusteringen er også ændret, men sker stadig med 2 gevindskruer gennem en udvækst på pinolblokken - men de skal jo nok drejes samtidig for ikke at kile sig fast mellem de to sidestykker !
Den gennemgående bolt er også erstattet.

Her er detaljer ved højdejusteringen og erstatningen for den gennemgående bolt i pinolblokken til fastgørelsen af pinolblokken.
Gevindstængerne til højdejusteringen fastholdes i bunden af sidestykkerne, og drejes med fingerskruerne øverst - de skulle gerne rulleteres, og påsættes gevindstængerne med gevind og en låstestift på tværs.
Gevind til fastgørelsesmøtrikkerne er ikke tegnet !
Jeg mangler dog stadig en god løsning til frem-/tilbage-justering af selve pinolrøret ...
gode ideer efterlyses !
Pinolrøret er her skjult, men det har gevind på den bageste del, som passer ind i ringen med den grønne pind som håndtag - den har tilsvarende indvendig gevind.
Når gevindringen drejes, kan pinolrøret skydes frem og tilbage - forudsat, at gevindringen ikke kan bevæge sig i den aksiale retning. Låsepladen med den halve cirkel udskåret, kan skydes op i pinolblokken og videre ind i en rille i gevindringen - på denne måde kan gevindringen drejes og samtidig fastholdes i den aksiale retning.
To små pinolskruer fastholder låseplade i pinolblokken.
Nu har jeg fået savet bundstykke og sider ud af nogle stumper skrot, som jeg havde på hylden.
De to sidestykker har jeg skruet sammen til én blok under bearbejdningen i forventning om at kunne lave de to sider nøjagtig samme mål - det lykkedes også !
De tre skruehuller forsvinder senere i den udfræsning, som skal bruges til at glide selve pinolen op og ned.
Her er de to sider stillet op ad hinanden, og de er endnu så ens, som jeg tror de overhovedet kan laves !
Alle vinkler er nøjagtig 90° og tykkelsen er lige under 15mm - da jeg startede med en 15mm plade, som så er planeret.
Jeg har taget så lidt som overhovedet muligt, hver gang 0,1mm til hele fladen blev jævnet ud.
Bundstykket er også blevet meget flot !
Det har et 'rustent' skær, men det stammer fra de handsker, som jeg har brugt under arbejdet.
Jeg troede lige at jeg havde fundet nogle handsker, som var til at arbejde med, men ak nej ...
... de første par dage, man arbejder med denne type handsker, går det meget godt, men efterhånden trænger olie fra kølemidlet og maskinen ind i handsken - og det fordamper ikke natten over !
Når du næste morgen tager handskerne på igen, bliver hænderne meget fedtede og handsken smitter af på værktøj og materialerne, du arbejder med !
- jeg kan bestemt IKKE anbefale disse handsker til denne type arbejde !

Her kan du se, hvordan materialet ser ud, når man rører ved det med de fedtede handsker !
Jeg har strøget med en finger hen over den venstre del af pladen, så der er skidtet mere jævnt fordelt.
Materialet og værktøjet skal i hvert fald grundigt tørres med en ren klud efter bearbejdningen.
Jeg har brugt denne valsefræser til planeringen og en 32mm bred til kanterne !
Jeg synes, jeg har fået en meget flot "finish" i begge tilfælde - både på kanterne og på fladerne !
Det lyder meget specielt, når et så stort fræsejern skærer sig igennem emnet - en fantastisk lyd !
Jeg har købt en 4-5 stykker af disse 'store' valsefræsere på ebay. Enkelte af dem trænger efterhånden til en slibning, så jeg må til at lave en 'opstilling' hertil.

Så kom jeg et stykke videre med arbejdet, men det er rasende koldt i værkstedet, så det bliver ikke til så meget.
Her er siderne færdige, og placeret løseligt på bundpladen. De er markeret, så det altid kommer til at vende ens i forhold til bundpladen.
Næste trin bliver at få lavet den centrale "terning" med dens gevindstykker ud til hver side, igennem de fræsede slidser.
Jeg vil ikke fastgøre siderne til bundpladen før jeg har denne centrale "terning".
Her er siderne fotograferet fra en anden vinkel.
Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor en sådan rille ikke bliver nøjagtig svarende til diameteren på endefræseren, som jeg bruger - det er som om den "trækker" til den side, hvor der fræses konventionelt - og jeg HAR sikret mig, at Y-aksen ER låst.
Har nogen en forklaring på dette fænomen ?
Fastgørelsen til bundpladen regner jeg med skal ske med 4 stk 6mm knaphoved unbraco bolte op gennem bundpladen.
Den centrale "terning" skal lige laves først, og samles med siderne - måske med en tynd oliemættet pakning mellem "terningen" og hver side. Herefter kan placeringen på bundpladen fastlægges, og måske skal der bruges et par styretappe i hver side også.
Så er vinteren forbi, og jeg kan komme igang igen på værkstedet !
Jeg kom i dag lidt længere på pinoldokken til delehovedet - se her:
Jeg kom i dag lidt længere på pinoldokken til delehovedet - se her: