Slædeturen
En herlig tur på hundeslæde i 30 graders frost med højt flot solskin alle dagene i omådet syd for og på selve Isfjorden ved Ilulissat. Turen var opdelt i tre sektioner:
1) Fra Qasigiannguit til en lille fangsthytte - ca. 30 km - og overnatte der 2 gange
2) Fra fangsthytten rundt i landskabet - ca. 70 km - ud på fjorden og til iskanten
3) Fra fangsthytten til Ilimanaq - ca. 30 km - hvorfra vi skulle sejle tilbage til Ilulissat
De to nætter i fangsthytten gav rig mulighed for at se nordlyset - flakkende i flere farver - et helt utroligt syn, som man slet ikke kan forestille sig. Specielt når det bevæger sig hastigt hen over himmelhvælvet, fornemmer man storheden og solvinden fra verdensrummet - hvad har de ikke tænkt i gamle dage, når de så dette syn !
1) Fra Qasigiannguit til en lille fangsthytte - ca. 30 km - og overnatte der 2 gange
2) Fra fangsthytten rundt i landskabet - ca. 70 km - ud på fjorden og til iskanten
3) Fra fangsthytten til Ilimanaq - ca. 30 km - hvorfra vi skulle sejle tilbage til Ilulissat
De to nætter i fangsthytten gav rig mulighed for at se nordlyset - flakkende i flere farver - et helt utroligt syn, som man slet ikke kan forestille sig. Specielt når det bevæger sig hastigt hen over himmelhvælvet, fornemmer man storheden og solvinden fra verdensrummet - hvad har de ikke tænkt i gamle dage, når de så dette syn !
Vores slædekusk Hans Aronsen - er født i en bygd i Upernavik-distrikt i 1967 i den nordlige Grønland, og er i dag medlem af Landsstyret for AI . Han bor i en lille bygd ved navn Kangaatsiaq ca. 120 km SWW for Qasigiannguit, hvor vores slædetur starter fra.
Han kørte de 120 km fra aftenen før - omkring kl.: 20:00, hvor han gav besked via mobiltlf at han tog af sted. Natten igennem kørte han så med et kort ophold til at sove på slæden. Han var fremme ved vores hotel i Qasigiannguit midt på formiddagen næste dag, hvor vores slædetur startede ca kl. 11:00.
Hans var tydeligvis 'overkusk' for de 4 andre slæder i vores lille konvoj.
Han kørte de 120 km fra aftenen før - omkring kl.: 20:00, hvor han gav besked via mobiltlf at han tog af sted. Natten igennem kørte han så med et kort ophold til at sove på slæden. Han var fremme ved vores hotel i Qasigiannguit midt på formiddagen næste dag, hvor vores slædetur startede ca kl. 11:00.
Hans var tydeligvis 'overkusk' for de 4 andre slæder i vores lille konvoj.
1) Fra Qasigiannguit til fangsthytten
Vi sov 2 nætter på hotellet og skulle bl.a. have fundet noget sæltøj til slædeturen - tøjet blev hentet ved de lokale, men var dog nyt, flot og rigtigt dejligt sælskind.
Desværre var ikke noget af tøjet til min størrelse, så jeg måtte bruge min "Hanstholm-habit" - en termokedeldragt af typen Ocean. Jeg havde godt på fornemmelsen hjemmefra, at det kunne blive et problem, men jeg var dog ikke forberedt på, at jeg i den grad kom til at svede i den ! Sveden ikke kunne komme ud af termodragten med det resultat, at mit tøj - undertøj, skorte m.m. kunne vrides så sveden dryppede af det !
Vi forsøgte at få noget andet tøj i forskellige provianteringsforretnin-ger i byen, men forgæves - så jeg måtte sørge for IKKE at knokle på så meget, at jeg kom til at svede.
Her venter jeg på at hotellets bil skulle køre os til hundepladsen nord for byen - de andre var i færd med at tage deres lækre sælskindstøj på medens jeg måtte nøjes med min termokedeldragt, skjorte, sweater og fliestrøje !
Vores bagage blev delt op i to - det mest nødvendige til slædeturen og resten, som pr.hundeslæde blev kørt til Ilimanaq, hvor slædeturen skulle slutte. Vi havde så kun det absolut mest nødvendige med på selve slædeturen til fangsthytten og isfjorden.
Desværre var ikke noget af tøjet til min størrelse, så jeg måtte bruge min "Hanstholm-habit" - en termokedeldragt af typen Ocean. Jeg havde godt på fornemmelsen hjemmefra, at det kunne blive et problem, men jeg var dog ikke forberedt på, at jeg i den grad kom til at svede i den ! Sveden ikke kunne komme ud af termodragten med det resultat, at mit tøj - undertøj, skorte m.m. kunne vrides så sveden dryppede af det !
Vi forsøgte at få noget andet tøj i forskellige provianteringsforretnin-ger i byen, men forgæves - så jeg måtte sørge for IKKE at knokle på så meget, at jeg kom til at svede.
Her venter jeg på at hotellets bil skulle køre os til hundepladsen nord for byen - de andre var i færd med at tage deres lækre sælskindstøj på medens jeg måtte nøjes med min termokedeldragt, skjorte, sweater og fliestrøje !
Vores bagage blev delt op i to - det mest nødvendige til slædeturen og resten, som pr.hundeslæde blev kørt til Ilimanaq, hvor slædeturen skulle slutte. Vi havde så kun det absolut mest nødvendige med på selve slædeturen til fangsthytten og isfjorden.
På videoen nedenfor er Hans ved at "spænde for" og hundene tuder og hyler og er helt klart vilde med at komme igang med arbejdet. Som I kan se på videoen er Tove iført det helt nødvendige sælskinstøj.
Her sidder jeg klar til afgang på slæden. Vores proviant ligger i lærredssækken ved min højre arm og riflen i lærredspose stikker frem under mit venstre ben.
Tove skulle sidde foran mig mellem mine ben, og Hans på den gule kasse eller på resten af stykket op mod den gule kasse.
Det er i alt ca. 350-400 kg, som skulle trækkes af 15 hunde - altså i gennemsnit ca. 25 kg til hver hund !
Tove skulle sidde foran mig mellem mine ben, og Hans på den gule kasse eller på resten af stykket op mod den gule kasse.
Det er i alt ca. 350-400 kg, som skulle trækkes af 15 hunde - altså i gennemsnit ca. 25 kg til hver hund !
Det var i starten lidt svært at optage video medens vi kørte, dels fordi lyset var så skarpt, at det var svært for øjnene at se, hvad det foregik på skærmen på videooptageren, dels fordi man jo også skulle holde ved slæden, så man ikke faldt af. Efter nogen tid fandt jeg en måde, hvor det gik op i en højere enhed, så man stille og roligt kunne nyde vidderne og den megen plads til "loftet" - skønt !
Men slædehunde fiser i den grad, når de trækker, så man tror det er løgn !
Deres prutter har en helt specielt "duft", som man åbenbart kan komme til at savne - Hans glædede sig i hvert fald altid til "duften" før de første ture på slæden.
Men slædehunde fiser i den grad, når de trækker, så man tror det er løgn !
Deres prutter har en helt specielt "duft", som man åbenbart kan komme til at savne - Hans glædede sig i hvert fald altid til "duften" før de første ture på slæden.
Det første stræk var på ca. 30 km, og med et par ophold undervejs, hvor vi nød den medbragte frokost, kaffe, the, chocolade m.v., nåede vi fangsthytten sidst på eftermiddagen.
Tove måtte som den første kvinde overgive sig og træde af på naturens vegne - gik lidt i forvejen, om bag en klippeblok og frem med dusken - sikkert en kold affære !
Tove måtte som den første kvinde overgive sig og træde af på naturens vegne - gik lidt i forvejen, om bag en klippeblok og frem med dusken - sikkert en kold affære !
Der var sgu' godt nok meget koldt ved hytten, dels fordi området lå i skygge af nogle fjælde, dels fordi det sidst på dagen altid bliver koldere ... 30 minusgrader, og al vores proviant var dybfroset, og måtte tøs op ved oliekaminen i hytten.
Hundene skulle spændes fra, have føde og "staldes" op for natten.
Billedet er lidt uskarpt, da det er taget ud gennem vinduet i hytten.
Hundene skulle spændes fra, have føde og "staldes" op for natten.
Billedet er lidt uskarpt, da det er taget ud gennem vinduet i hytten.
Den næste video viser hvordan et af spandene - dog ikke vores - sidder sultne og venter på dagens ret - rå og frosset hellefisk skåret i passende mundrette bidder - i den situation ville jeg nok ikke give dem det direkte fra hånden - der kunne nemt ryge et par fingre med i farten !
Den primitive hytte lå langs fjorden, og der boede allerede nogle fangere, som dog ved vores ankomst, stadig var ude på jagt eller fiskeri.
De fleste af os blev lidt forbavset, da det gik op for os, at vi til natten ville blive 18 personer med tøj og proviant i hytten - hvor skulle vi dog være på de ca. 7 X 5 meter ?
De fleste af os blev lidt forbavset, da det gik op for os, at vi til natten ville blive 18 personer med tøj og proviant i hytten - hvor skulle vi dog være på de ca. 7 X 5 meter ?
I tre af hjørnerne i hytten var lavet en "briks" af noget krydsfinersplade - i alt på ca. 2 X 2,5 meter.
Tove og jeg lå på én af dem med et par fra Sjælland. På en anden lå Arvid og Gurli fra Norge sammen med 2 singler.
Hans lå på gulvet ved kaminen og Claus lå på en af bænkene ved spisebordet.
Resten af grønlænderne, 4 kuske, Jens og 2 yngre fyre, som var på jagt, delte den sidste briks - som de sagde: 'I vores kultur er vi vandt til at ligge tæt for at holde varmen.'
Tove og jeg lå på én af dem med et par fra Sjælland. På en anden lå Arvid og Gurli fra Norge sammen med 2 singler.
Hans lå på gulvet ved kaminen og Claus lå på en af bænkene ved spisebordet.
Resten af grønlænderne, 4 kuske, Jens og 2 yngre fyre, som var på jagt, delte den sidste briks - som de sagde: 'I vores kultur er vi vandt til at ligge tæt for at holde varmen.'
Der var ikke meget plads til 18 mennesker med proviant, tøj og udstyr - enhver lille plet og krog blev udnyttet.
Der var en speciel "duft" efter at vi alle med svedigt tøj havde overnattet i den lille hytte. Oliekaminen bulrede på fuld drøn døgnet rundt og "badeværelset" (fjorden) var "ude af drift" pga. is.
Luksus var det dog med varme på lokummet - et lille hus lidt derfra !
Her skulle 'papiret' i sin egen spand - 'det andet' havde sin egen kraftige gule plastiksæk i den tønde, man sad på. Hvad man gjorde ved den gule sæk her 'på landet' ved jeg ikke - der lå et par dybfrosne af dem på jorden uden for lokummet, men ét er helt sikkert - dumperen fra Qasigiannguit kan ikke komme helt herud og hente toiletaffaldet !
Der var en speciel "duft" efter at vi alle med svedigt tøj havde overnattet i den lille hytte. Oliekaminen bulrede på fuld drøn døgnet rundt og "badeværelset" (fjorden) var "ude af drift" pga. is.
Luksus var det dog med varme på lokummet - et lille hus lidt derfra !
Her skulle 'papiret' i sin egen spand - 'det andet' havde sin egen kraftige gule plastiksæk i den tønde, man sad på. Hvad man gjorde ved den gule sæk her 'på landet' ved jeg ikke - der lå et par dybfrosne af dem på jorden uden for lokummet, men ét er helt sikkert - dumperen fra Qasigiannguit kan ikke komme helt herud og hente toiletaffaldet !
2) Ture fra fangsthytten rundt i landskabet
Her gør vi klar til en rigtig lang tur ud på Isfjorden for at se, hvordan Jens fanger hellefisk med langline.
Herefter går turen til en såkaldt død isbræ - altså kanten på indlandsisen, men et sted, hvor man ikke risikerer at noget brækker af og giver anledning til voldsom tsunami-effekt, hvilket godt kan forekomme om sommeren.
Herefter går turen til en såkaldt død isbræ - altså kanten på indlandsisen, men et sted, hvor man ikke risikerer at noget brækker af og giver anledning til voldsom tsunami-effekt, hvilket godt kan forekomme om sommeren.
Her er vi ved en særlig stejl nedkørsel til Isfjorden, hvor vi måtte gå ned ca. 1-2 km.
Slædekuskene var lidt usikre på, om de kunne bremse os og slæden så meget, så hundene ikke blev indhentet og dermed kørt over eller slæbt med i skaglerne.
Jeg var sidste mand - og heldigvis var der ingen isbjørne i området på det tidspunkt !
Se videoen her med slæderne, som kører ned mod fjorden - det ser ret voldsomt ud !
Slædekuskene var lidt usikre på, om de kunne bremse os og slæden så meget, så hundene ikke blev indhentet og dermed kørt over eller slæbt med i skaglerne.
Jeg var sidste mand - og heldigvis var der ingen isbjørne i området på det tidspunkt !
Se videoen her med slæderne, som kører ned mod fjorden - det ser ret voldsomt ud !
Her besøger vi Jens, som står og fisker fra et hul i isen på selve Isfjorden.
Jens havde boet i hytten i ca. 1 uge, og rejste hjem, da vi tog videre til Ilimanaq. Da havde han fanget ca. 200 kg hellefisk, og det mente han var for lidt for en uges arbejde ved hullet på isen.
Hans ryg var helt hvid af rim - det var simpelthen hans sved, som på vej ud gennem fliestrøjen frøs til is - klik på billedet, så tror jeg du kan se svedperler på hans pande. Det må være hårdt ved ryggen at stå der og trække linen med forhåbentlig mange fisk på, op til overfladen og op gennem hullet.
Fiskemetoden kaldes 'langline' og består i, at en ca. 1.000 m lang line med kroge for hver ca. 1,5-2 m lægges ned på havbunden. Fra denne bundline går en ophalerline op til havoverfladen, og om vinteren er den fastgjort til en rulle på et stativ. Rullen kan bruges til at hive ophalerline og bundline MED fangst de 800 m op fra havbunden ! Isfjorden er nogle steder op til 1.500 m dyb.
Udlægning af linen foregår ved, at en specialformet jernplade sænkes ned gennem det aflange hul og pga. den specielle facon på pladen, er den i stand til at trække de 1.000 m bundline med kroge og madding ned gennem vandet og langt ind under isen, ned til havbunden.
Jens havde boet i hytten i ca. 1 uge, og rejste hjem, da vi tog videre til Ilimanaq. Da havde han fanget ca. 200 kg hellefisk, og det mente han var for lidt for en uges arbejde ved hullet på isen.
Hans ryg var helt hvid af rim - det var simpelthen hans sved, som på vej ud gennem fliestrøjen frøs til is - klik på billedet, så tror jeg du kan se svedperler på hans pande. Det må være hårdt ved ryggen at stå der og trække linen med forhåbentlig mange fisk på, op til overfladen og op gennem hullet.
Fiskemetoden kaldes 'langline' og består i, at en ca. 1.000 m lang line med kroge for hver ca. 1,5-2 m lægges ned på havbunden. Fra denne bundline går en ophalerline op til havoverfladen, og om vinteren er den fastgjort til en rulle på et stativ. Rullen kan bruges til at hive ophalerline og bundline MED fangst de 800 m op fra havbunden ! Isfjorden er nogle steder op til 1.500 m dyb.
Udlægning af linen foregår ved, at en specialformet jernplade sænkes ned gennem det aflange hul og pga. den specielle facon på pladen, er den i stand til at trække de 1.000 m bundline med kroge og madding ned gennem vandet og langt ind under isen, ned til havbunden.
Her er vi ca. 1 km fra kanten af indlandsisen, men kan ikke komme tættere på, da kuskene mener isen er for usikker, og deres ekspertise må vi respektere.
Lidt til venstre for midten stikker noget af grundfjeldet op gennem isen.
Det er midt på eftermiddagen og vi har en lang tur hjem på skyggesiden af et fjeld, så det bliver igen en kold affære.
Lidt til venstre for midten stikker noget af grundfjeldet op gennem isen.
Det er midt på eftermiddagen og vi har en lang tur hjem på skyggesiden af et fjeld, så det bliver igen en kold affære.
Her er vi trætte og lidt forkomne efter dagens lange tur på ca. 70 km - hvor den sidste del foregik i skygge og isnende kulde !
I så tilfælde er en varm hytte bare guld værd - uanset dens standard iøvrigt !
I så tilfælde er en varm hytte bare guld værd - uanset dens standard iøvrigt !
3) Turen til Ilimanaq
Vi skulle forlade fangsthytten og have alt pakket på slæden og med til Ilimanaq - så der bliver igen læs på, og de stakkels hunde må virkelig arbejde for føden.
Her er det hele pakket på slæden, og der afsluttes med et kraftigt liggeunderlag, hvor vi alle tre sidder. Det hele sures godt med reb, som vi også kan bruge til at holde os fast i - nogle gange går det liiiige lidt for kækt over skrueningerne, så der skal holdes godt fast.
Turen på ca. 28 km foregår på en rute, hvor ingen før har kørt på isen. Hans går derfor et par gange et stykke i forvejen med sit isspyd for at undersøge isens beskaffenhed, og vi andre venter så på, at han kommer tilbage.
Her er det hele pakket på slæden, og der afsluttes med et kraftigt liggeunderlag, hvor vi alle tre sidder. Det hele sures godt med reb, som vi også kan bruge til at holde os fast i - nogle gange går det liiiige lidt for kækt over skrueningerne, så der skal holdes godt fast.
Turen på ca. 28 km foregår på en rute, hvor ingen før har kørt på isen. Hans går derfor et par gange et stykke i forvejen med sit isspyd for at undersøge isens beskaffenhed, og vi andre venter så på, at han kommer tilbage.
Hans er ret ofte af slæden for at se på isen og samtidig ordne skaglerne til hundene, holdet venter så imens, og hundene får sig et tiltrængt hvil.
Vi kørte langs kanten, hvor der opstår mange revner og ofte skrueningen pga. tidevandet, der løfter og sænker isen på fjorden.
En rigtig flot tur i højt solskin - selv om noget af turen foregik i skyggen af et fjeld, hvor der bare blev rigtigt rigtigt koldt !
Vi kørte langs kanten, hvor der opstår mange revner og ofte skrueningen pga. tidevandet, der løfter og sænker isen på fjorden.
En rigtig flot tur i højt solskin - selv om noget af turen foregik i skyggen af et fjeld, hvor der bare blev rigtigt rigtigt koldt !
Da vi kommer ud, hvor vi skal krydse over til den anden side af fjorden, vil den norske slæde forsøge at overhale os, men deres og vores hunde kommer op at slås, og én af vores bliver kørt over af vores slæde.
Hunden blev bogstaveligt talt rullet under den venstre mede et par meter inden vi fik stoppet, og den skreg og skabte sig, men tog tilsyneladende ingen alvorligere skade.
Uheldet sker i den næste video - der skal advares mod stærke scener i indslaget - de værste er klippet ud af hensyn til de mindste seere !
Efter Hans har undersøgt hunden, får nordmændene lov at komme foran, og vi fortsætter på en rigtig flot tur ud over fjorden mod opkørslen til Ilimanaq:
Hunden blev bogstaveligt talt rullet under den venstre mede et par meter inden vi fik stoppet, og den skreg og skabte sig, men tog tilsyneladende ingen alvorligere skade.
Uheldet sker i den næste video - der skal advares mod stærke scener i indslaget - de værste er klippet ud af hensyn til de mindste seere !
Efter Hans har undersøgt hunden, får nordmændene lov at komme foran, og vi fortsætter på en rigtig flot tur ud over fjorden mod opkørslen til Ilimanaq:
Ved et efterfølgende hvil tager hunden sig alligevel tid til at pleje nogle ømme steder på kroppen.
Det er den mørke hund i midten her.
Det er den mørke hund i midten her.
Fjorden ned mod Ilimanaq er en blindgyde i fjordsystemet her syd for selve Isfjorden. De store isskosser og mindre isbjerge flyder rundt; men da fjorden i år var frosset til, blev alt fanget og holdt fast af isen.
Vi kunne så gå op på dem og se de fantastiske former og farver på isen.
Fra det mikroskopiske, hvor den mindste fugt i luften holdes fast i iskrystaller på alle overflader.
Vi kunne så gå op på dem og se de fantastiske former og farver på isen.
Fra det mikroskopiske, hvor den mindste fugt i luften holdes fast i iskrystaller på alle overflader.
Klik evt. på billedet og se de flotte iskrystaller på overfladen - fantastisk flot !
Til det helt store, hvor her en revne i en af de store isskosser nærmest strålede med sine blågrønne farver.
Her et view ud over fjorden tilbage mod, hvor vi kom fra. Vi er kommet op på klipperne ved opkørslen til Ilimanaq, og kan se tilbage på dette flotte syn.
Læg mærke til den kæntrede isblok - lidt under midten, lidt til højre for midten - den ligner et skib, som ligger på siden, hvor man kun lige kan se den ene side stikke op af 'vandet'.
Læg også mærke til de smeltestriber, som er synlige på 'skibs'-siden. Fra venstre mod højre er den synlige del af 'skibs'-siden ca. 30 meter !
Læg mærke til den kæntrede isblok - lidt under midten, lidt til højre for midten - den ligner et skib, som ligger på siden, hvor man kun lige kan se den ene side stikke op af 'vandet'.
Læg også mærke til de smeltestriber, som er synlige på 'skibs'-siden. Fra venstre mod højre er den synlige del af 'skibs'-siden ca. 30 meter !
Vi fik et fortjent hvil efter opstigningen, og kunne nyde det smukke syn ud over den frosne fjord i et fantastisk solskin.
Ikke mindst fik hundene sig et hvil efter opstigningen - de nærmest kravlede op af de sne- og isdækkede klipper, og sled virkelig for at få slæden med last op af skrånin-gen - de krøb nærmest på maven med poter og kløer ude, så de kunne få bedre fat i underlaget.
Flere af hundene kiggede flere gange tilbage på Hans for ligesom at ville sige:
"Det ka' du ikk' mene .....
Få dog det store skrog til at gå selv ...
Det er da helt urimeligt at vi skal slæbe ham op også ! "
Flere af hundene kiggede flere gange tilbage på Hans for ligesom at ville sige:
"Det ka' du ikk' mene .....
Få dog det store skrog til at gå selv ...
Det er da helt urimeligt at vi skal slæbe ham op også ! "
Ilimanaq er er ganske lille bygd med under 100 men-nesker og lidt flere hunde. Flere af beboerne havde faktisk snescooter, herunder vores vært, som vi spiste hval hos om aftenen - det smagte rigtig dejligt, og kan slet ikke sammenlignes med det, vi får her i Danmark som hvalkød - det smagte og havde nærmest konsi-stens som kalvelever.
Vores vært var uden tvivl bygdens 'Mads Skjern', og ejede da også flere af husene i byen - aktiv inden for politik og medlem af et andet parti end Hans - så snakken gik rigtigt mellem de to på en blanding mellem dansk og grønlandsk - for at vi andre kunne følge med.
Vores vært var uden tvivl bygdens 'Mads Skjern', og ejede da også flere af husene i byen - aktiv inden for politik og medlem af et andet parti end Hans - så snakken gik rigtigt mellem de to på en blanding mellem dansk og grønlandsk - for at vi andre kunne følge med.
