Afrejse fra Ilimanaq
Fra Ilimanaq blev vi i snescooter af vores vært, Ove Villadsen, kørt ca. 5-6 km ud på havisen, hvor en båd ventede på os, så vi kunne prøve at sejle rundt blandt de kæmpe store isbjerge på vej tilbage til Ilulissat - scooteren måtte køre 3 gange mellem Ilimanaq og båden, da der kun kunne være 5 passagerer af gangen - 2 på selve scooteren + 3 i "efterløberen".
Det var en hård tur i efterløberen, der normalt bruges til gods/proviant/kød og lignende - se og hør på videoen her under !
Båden kom fra Ilulissat og lavede sin egen kajplads i isen ved bare at sejle ind i den, en stige ud over rælingen, og så var det ordnet !
Her venter besætningen på, at vi alle blev bragt ud på isen med scooteren - du kan se folkene i slutningen af videoen ovenfor.
Sejlturen gennem isen på Isfjorden varede 2½-3 timer og viste nogle helt uvirkelig scenarier !
Her venter besætningen på, at vi alle blev bragt ud på isen med scooteren - du kan se folkene i slutningen af videoen ovenfor.
Sejlturen gennem isen på Isfjorden varede 2½-3 timer og viste nogle helt uvirkelig scenarier !
På den næste stump video kan du se båden bakke ud fra "kajpladsen" på isen - lige i starten ses "vores" kajplads, og det kunne se ud som om båden havde været der tidligere, idet der er flere mere eller mindre tilfrosne "kajpladser", som kommer til syne ved bådens drej til højre.
Vi begyndte så på sejlturen tilbage til Ilulissat med lidt afstikkere til diverse isbjerge og fiskerbåde - turen viste også de mange forskellige typer af is, som findes i området, og videoen slutter med en meget svær is, som "vi" næsten ikke kunne bryde - nogle meget interessante timer i nogle scenarier, som virkede helt uvirkelige.
Vi begyndte så på sejlturen tilbage til Ilulissat med lidt afstikkere til diverse isbjerge og fiskerbåde - turen viste også de mange forskellige typer af is, som findes i området, og videoen slutter med en meget svær is, som "vi" næsten ikke kunne bryde - nogle meget interessante timer i nogle scenarier, som virkede helt uvirkelige.
Vandet havde så mange forskellige farver fra dyb blå til lys grøn og der var is i mange forskellige former, som vi slet ikke ser i Danmark.
Her er vi på vej over til nogle fiskerbåde ved det højeste af isbjergene - de bliver sikkert glade for lidt assistance med den svære is - ca. 20 cm.
For første gang siden 1997-99 - altså 10-12 år - var fjorden frosset til i marts måned, men der var alligevel en vældig aktivitet af fiskerbåde - fra egentlige fiskerbåde, som vi kender dem, til ganske små joller med en påhængsmotor.
En flot tur på fjorden gennem havisens mange forskellige former fra helt åbent vand, ganske tyndt is i form af isblomster, som flød rundt på havoverfladen, pakis som tidligere havde været brudt og over til 20-25 cm tyk is, som "vi" så måtte bryde under en vældig larm fra motor og skibets skrog.
En helt hær af småbåde viste sig efterhånden i kølvandet på vores (større) båd - selv små speedbåde og joller med motor sejlede de rundt i mellem isklumperne, når "vi" havde brudt den faste is - jeg skulle nu ikke nyde noget i sådan en lille jolle i dét vand !
Ved indsejlingen til Ilulissat mødte vi også sådan et par småbåde på vej ud fra havnen, og man kunne se, at de febrilsk forsøger at komme væk, inden "vi" kommer for tæt på dem - evt. isflager mellem "os" og en sådan lille jolle vil helt sikkert beskadige jollen, når vi har modsat rettede kurser.
I slutningen af videoen kan du se oliebeholderne på havnen i Ilulissat, en by med ca. 4000 indbyggere og en del flere hunde - den største by i området.
Umiddelbart efter oliebeholderne kommer hospitalet - den store røde bygning med en meget høj hvid sokkel - der skulle vi sidst på aftenen komme til at tilbringe nogle timer , hvilket vi bare ikke vidste, da videoen blev optaget !
Ved indsejlingen til Ilulissat mødte vi også sådan et par småbåde på vej ud fra havnen, og man kunne se, at de febrilsk forsøger at komme væk, inden "vi" kommer for tæt på dem - evt. isflager mellem "os" og en sådan lille jolle vil helt sikkert beskadige jollen, når vi har modsat rettede kurser.
I slutningen af videoen kan du se oliebeholderne på havnen i Ilulissat, en by med ca. 4000 indbyggere og en del flere hunde - den største by i området.
Umiddelbart efter oliebeholderne kommer hospitalet - den store røde bygning med en meget høj hvid sokkel - der skulle vi sidst på aftenen komme til at tilbringe nogle timer , hvilket vi bare ikke vidste, da videoen blev optaget !
Vi mødte også to fiskekuttere på vej ud, og de trak også til side, og specielt ved passage af den sidste kutter, kan man på videoen her se, at "vi" maser "os" ind i den faste is for at gøre renden bredere - det rusker i hele skibet og det larmer fra skrog og motor - se engang her:
Selv om Tove faldt og brækkede håndleddet den anden sidste aften hjem fra en restaurant, kunne vi den sidste aften slutte af med en luksusmiddag på hotel Tre Falke.
Middagen bestod af mange grønlandske specialiteter ....
Middagen bestod af mange grønlandske specialiteter ....
her rå ..... 'hvalspæk i eget skind' ....
Det lyder næsten helt .......... noma'sk !
Det lyder næsten helt .......... noma'sk !
og rekler, som er tørret hellefisk i strimler - det tygges sammen med hvalspæk, og supplerer hinanden vældig godt !
Vi besøgte faktisk en mindre fabrik i Ilimanaq, hvor 5-6 lokale havde deres arbejde med at skære disse strimler ud af hellefisken, for herefter at hænge dem til lufttørring under lukket tag.
Vi besøgte faktisk en mindre fabrik i Ilimanaq, hvor 5-6 lokale havde deres arbejde med at skære disse strimler ud af hellefisken, for herefter at hænge dem til lufttørring under lukket tag.
Her er reklerne hængt til tørre i den lukkede hal, hvor de på snedig vis blev hængt op mellem stænger fra tagryg og nedefter. Der produceres i tonsvis på denne lille fabrik.
