Holder til gevindbakke i pinoldok
I forbindelse med projektet "Machinist Clamps" fik jeg lidt problemer med at skære gevind med gevindbakke. Jeg har aldrig rigtigt fået en god holder til at virke. Nu skulle det så være: Den skal laves !
Der er mulighed for at indstille længden af gevindet med stangen og fingerskruen. Et kugleleje løber langs stangen til enden og gevindbakken følger herefter bare med rundt. |
|
Jeg købte en MK4-MK4 indvendig/udvendig omformer på ebay og vil bruge den som udgangspunkt for projektet. Med inspiration fra flere på nettet: Chris, Bruce W, og flere, har jeg så fundet frem til det ovenfor viste design. Du kan her i videoen her, hvordan omformeren tildannes og selve bakkeholderen drejes. |
Så er turen kommet til "udløsermekanismen", som sørger for at gevindet skæres i den angivne længde. Det skal være så kraftigt som muligt - selv om jeg nok ikke skal regne med at kunne skære 24mm gevind i stål, men måske i messing og aluminium.
Jeg vil gerne have at det er et rulleleje, som kører langs stangen - herved mindskes modstanden nok mest. Jeg planlægger at anvende et nåleleje med indre diameter på 10mm, som så også bliver diameter på pinden. Mit problem er, at jeg skal have nålelejet presset ind i en ydre ring, som skal udgøre selve rullen - når nålelejet har en ydre diameter på 14,04mm - hvad skal hullet så være i diameter, hvor nålelejet skal presses ind i ? Se lidt mere på videoen, og giv mig endelig en melding tilbage, hvis du har forslag ! |
|
Jeg tænkte på at lave "rullen" så havde konkav rulleflade, som på tegningen ved siden af, men det giver et problem, når rullen skal forbi enden af stangen - der sker en ændring af geometrien, så rullen vil ligge UNDER den tilstødende buede ende på stangen og dermed passer den konkave rulle og enden af stange ikke sammen - så rullen bliver med "lige" rulleflade.
Måske lidt svært at se, men det er efterprøvet på tegningen. |
Nu skal jeg have lavet udløsermekanismen og specielt er den bolt, som skal holde trykrullen lidt speciel. Jeg vil gerne have den er så stærk som mulig, so jeg vælger at holden den i diameter 10mm, så der er ikke rigtig plads til at lave en "skulder", som der jo egentlig skal være på en skulderbolt - men jeg låser bolten med LocTite i stedet. Se lidt flere detaljer og mere forklaring i videoen. |
|
|
Jeg er alligevel blevet lidt betænkelig ved at begynde at svejse noget i dette projekt - jeg tror det vil deformere selve den centrale morsekonus, så den bøjer sig som en agurk !
Jeg vil derfor gå efter at skrue det hele sammen med 8mm 8.8 bolte. Boltene vil gå gennem uddriverhullet til morsekonussen, og hver ende af dette uddriverhul vil have veltilpassende "propper", så der er ingen fare for, at systemet vil forskyde sig under bruge - selv ved meget store kraftpåvirkninger. Se videoen for yderligere forklaring. |
Så skal systemet udvides til de mindre bakker også - men som russiske dukker, skal de enkelte mindre holdere bare sættes inden i hinanden. Jeg regner med at lave holdere til 2 mindre typer af bakker.
Jeg fandt igen et stykke "mystery material", som desværre viste dig at være ganske hårdt, men ellers ganske flot efter bearbejdning. Jeg havde problemer med "hylen" pga. det hårde materiale, men en fileklo på borestangen giver den straks en anden intern frekvens - og det hjalp på både lyden og finish - ganske flot - blank og lækker at røre ved ! |
|
|
Nu skal det sidste laves på dette projekt - og der er mange småting og tilretninger for at alle stumperne passer godt sammen.
Jeg mangler også nogle kortere bolte - det skal være pinolskruer - til den yderste ring - det er ellers alt for farligt at have disse lange bolte til at flyve rundt som vindmøllevinger. Nu vil jeg forberede nogle stænger for en lille testvideo - så hæng på lidt endnu ! |
Systemet virker ikke af 2 grunde !
1) MK4 kan ikke holde i pinoldokken 2) Yderrøret glider ikke godt nok Pinoldokken trækkes hen mod hovedspindlen, hvor det burde være yderrøret med bakken, som skulle glide i stedet for ! Selv med dette lille Ø12mm gevind kan MK4 finde på IKKE at holde, så der skal lave en eller anden løsning til at forhindre dette - forslag modtages gerne ! Jeg har selv nogle ideer, som du kan se i videoen ! |
|
|
Medens jeg tænker lidt over, hvordan jeg skal støtte den store version, som den ikke risikerer at glide i morsekonussen, laver jeg en BABY-version.
Den er stort set opbygget på samme måde som den store, men er til kun Ø10mm gevind og nedefter, og igen med flere størrelser af bakker. Jeg forventer bestemt ikke, at den vil glide i morsekonussen. I dette tilfælde mener jeg godt jeg kunne TIG-svejse den, idet svejsesømmen ligger hele vejen rundt, så der ikke skulle blive deformering - alligevel var det dog en udfordring at holde de 3 stumper sammen - morsekonverteren MK4-3, et fladt mellemstykke og endelig et rør som glider. Jeg klarede det men den lang Ø12mm bolt, som holdt det hele sammen medens jeg svejsede sømmene - uha, hvor noget gøgemøj ! |
Så bliver det sidste lave på begge holdere - den lille skal have det sidste monteret, og den store skal have en "smallere talje" - og så de begge sandblæses igen.
Jeg er spænd på, om rullen på den lille kan holde, idet den ikke er særlig kraftig. Den stammer fra en gammel bogholderimaskine, hvor den har været brugt i forbindelse med fremføring af kontokortene - den har dog rullelejer og er lavet af noget særlig hårdt stål, der ikke kan hverken saves eller files i ! Efterfølgende skal jeg har lave lidt om på pinoldokken, så den kan holde bedre fast i morsekonussen på den store, men det bliver et projekt for sig selv. Så skal der endelig lave en demo-video, hvor begge holdere afprøves med forskellige gevindstørrelser - den kommer senere ! Projektet afsluttet: 14/06-2016 |
|