Reparationsbænk til guitarer

Jeg har længe været irriteret over at sidde med guitarerne mellem benene, når jeg skifter strenge.
Jeg skal til at lave noget yderligere vedligehold på flere af dem, og planlægger at restaurere en ældre Squier Strat, så nu vil jeg have lavet en rigtig bænk til at lægge guitaren i, medens jeg arbejder med den.
Her er en tegning lavet i SketchUp:
|
Så er projektet startet og jeg har er godt i gang med holderen til guitarhalsen og mahogni træet til resten.
Der er lidt usikkerhed om, hvordan holderen til halse skal fastgøres til træet ... det skal der lige fin-tænkes lidt mere over. Det lille håndgreb til fastgørelse af holderen er lavet meget hurtigt med mit spændetangssystem - og specielt er udfræsningerne i periferien meget nemme at lave med Hex-blokken i maskinskruestikken på fræseren - jeg skulle have lavet dette system for længe siden ! |
Så er limen tør og jeg fik skåret formen ud med en lineal, som jeg lånte af "modellen" - den havde lige formen - altså ikke "modellen" men linealen !
Desværre begyndte det at regne, som jeg kom ikke meget videre med træarbejdet, d det foregår udenfor - det må vente til i morgen ! Ellers er alt klargjort til TIG-svejsning - og så kommer stumperne til at se forfærdelige ud igen - men sådan er det til jeg får den nødvendige øvelse og erfaring med TIG - det tager tid ! |
|
|
Ja, "day of destruction" ... jeg skal have meget mere øvelse og erfaring med TIG !
- det ser bare forfærdelig ud ! Lidt slibning og polering pynter lidt på det, og det kan sagtens bruges. Projektet afsluttet 19/04-2016. |